Genveje


Workshops

Workshop 1
Hvordan gør vi op med tabermyten om EUD hos de unge og deres forældre?
Muligheder og barrierer set med UU-perspektiv

 - Souschef Claudia Dose, UU Sjælsø


Workshoppen tager afsæt i undersøgelser om unge og deres uddannelsesvalg, hvad og hvem påvirker de unges valg, og ikke mindst hvilken betydning har det. Den efterfølgende diskussion vil blive vinklet i et konstruktivt fremtidsperspektiv med fokus på, hvad erhvervsskoler og UU-vejledere kan gøre for få forældres og unges øjne op for erhvervsuddannelsernes mange muligheder.
Vejledningen i overgangen fra grundskolen til ungdomsuddannelserne er oppe imod stærke kræfter: Forældrene (især mor) og den velmenende klasselærer, der ofte understøtter historien om, at det almene gymnasium er en direkte adgangsbillet til "det gode liv". Oven i dette har vi praktikpladsmanglen og dermed en gruppe unges bristede forventninger om at færdiggøre deres erhvervsuddannelse.
Mens de gymnasiale uddannelser fikst kan beskrives som "en overskuelig pakke" med indbyggede valgmuligheder og et attraktivt ungdomsmiljø, så kæmper UU-vejlederne for at skabe gehør for de muligheder, der ligger i de 12 indgange på EUD: Via introbesøg, brobygning, uddannelsesmesser, forældreaftener og fokus på "skills" forsøger UU-vejlederne at bygge bro over en nærmest "bundløs grav af uvidenhed". Men stærke fortællinger og strukturer får de unge til at vælge efter deres egen forestilling om, hvem de gerne vil være: Hvem vil starte på en uddannelse, som alle kan blive erklæret uddannelsesparate til, og som man ikke nødvendigvis kan gøre færdig?

Workshop 2
Forbedrede overgange fra grundskole og produktionsskole til erhvervsuddannelser - et udviklingsprojekt på tværs
Med eksemler fra det merkantile og social- og sundhedsområdet

- Underviser Birgitte Schou (Silkeborg Handelsskole), Uddannelseschef Doris Jensen (Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg) Lektor Jette Larsen og lektor Henriette Duch (VIA)

 I workshoppen vil hovedvægten ligge på de praktiske erfaringer fra skolerne, men Professionshøjskolen VIA, som faciliterer og koordinerer skolernes indsatser, vil bidrage med overvejelser om professionshøjskolens rolle i projektet.

Otte erhvervsskoler arbejder i projektet på at forbedre overgangen til erhvervsuddannelserne for de unge, der kommer fra grundskolen eller en produktionsskole. Det er forskelligt fra skole til skole, i hvilke faser af overgangen, de har fokus. Nogle arbejder med forløb før starten på ungdomsuddannelse, andre med introduktionsforløb. På forskellige måder arbejdes der med skole- og læringsmiljø.
Der præsenteres eksempler fra Silkeborg Handelsskole og Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg. På det merkantile område arbejdes der især med introduktionsforløbet og de første måneder efter optagelsen.  Der indgår fx koncept for introduktionssamtaler, kontaktlærerollen, studietimer, introduktion til uddannelsesretninger og øget forældresamarbejde. Desuden inddrages en studierejse. På Silkeborg Social- og Sundhedsskole er der fokus på en 10. klasse efter 20/20-modellen. Udfordringen er at lette og kvalificere overgangen for de 20/20-elever, der vælger at fortsætte på det ordinære 40-ugers grundforløbshold.
I projekterne arbejdes der efter indsatsteori, og Danmarks Evalueringsinstitut skal evaluere arbejdet med dette.


Workshop 3
Industriprojektet - erhvervsorienterede overgange mellem efterskole og EUD

 - Viceforstander Gitte Christiansen (Dejbjerglund Efterskole) og uddannelsesleder Hans Uhd Jacobsen (Skjern Tekniske Skole) 

På denne workshop vil man få mulighed for at høre om industriprojektet både set fra virksomhedens, erhvervsskolens og efterskolens synsvinkel, og emner som forventningsafstemning, samarbejde og struktur vil bl.a. blive belyst.

De sidste to år har vi på Dejbjerglund Efterskole arbejdet med et industriprojekt i samarbejde med Efterskoleforeningen og Industriens Fond. Projektets formål er at åbne de unges øjne for karrieremuligheder i industrien og motivere til valg af erhvervsuddannelse. Blandt midlerne er praktikforløb, obligatorisk og frivillig brobygning, virksomhedsbesøg, udpegning af læremester for den unge og undervisning på og fra erhvervsskoler.
Projektet har hos os fyldt 8 timer pr. uge. Undervisningen har henholdsvis ligget på erhvervsskolerne, i virksomhederne og på efterskolen. Eleverne arbejder med samme emne alle tre steder, og de oplever derfor, at der er stor sammenhæng mellem teorien på skolen og praktikken i virksomhederne eller på erhvervsskolerne. Sammenhængskraften er afgørende for projektet og en væsentlig faktor for elevernes motivation.
Vi oplever, at eleverne bliver mere engagerede i den teoretiske undervisning og føler sig "voksne" og taget alvorligt, fordi de er tilknyttet en rigtig arbejdsplads. Samarbejdet med en virksomhed og en erhvervsskole modner dem og kvalificerer deres overvejelser over valg af uddannelse/ungdomsuddannelse.



Om Industriprojektet

Efterskoleforeningen og Industriens Fond. 
Deltagende efterskoler er Flakkebjerg Efterskole (Sjælland), Dejbjerglund Efterskole (Vestjylland) samt Han Herred Ungdomsskole (Nordjylland). 
Se mere om hele projektet her, og mød forskellige virksomheder, efterskoler, erhvervsskoler, unge fra land og storby: 
www.efterskoleforeningen.dk/Paedagogiske%20temaer/Aktuelle%20paedagogiske%20projekter/samarbejde%20virksomheder.aspx
Projektet på Dejbjerglund Efterskole - mød lærere, elever, Vestas, IPL og Skjern Tekniske skole: www.dejbjerglund.dk/?id=368



Workshop 6
Særlige talentforløb

- Projektchef John Vinsbøl (Selandia og Talentvejen.nu), tømrerfaglærer Andreas Knudsen og eleverne Frederik Magnussen og Ania Westerlin Lilja (EUC Sjælland)

 
Hvordan differentierer vi undervisningen i endnu højere grad end i dag? Kan vi tillade os at sige, at nogle elever er mere talentfulde end andre? Og kan vi via talentudvikling gøre erhvervsuddannel-serne mere attraktive?
Med udgangspunkt i antagelsen om, at mindst 10 % af alle erhvervsuddannelseselever besidder særlige talenter, der både er fagligt funderet og som har et innovativt og kreativt islæt, har en gruppe af erhvervsskoler i samarbejde med en række virksomheder, valgt at arbejde med metoder til at tiltrække elever med særligt talentpotentiale. På skolen får de mulighed for at deltage i specielt tilrettelagte talentforløb som en del af deres erhvervsuddannelse og det giver mulighed for, udover deres 'almindelige' undervisning, at få en række yderligere kompetencer både på skolen og i virksomhederne.
Bag projektet står Danmarks Vækstråd og Erhvervsstyrelsen og projektet skal understøtte vækst- og innovationsdagsordenen med målrettet kompetenceudvikling af erhvervsuddannelseselever, der skal motiveres til at blive på uddannelsen og udvikle deres talent.
Projektets formål er også at styrke overgangen til ungdomsuddannelserne ved at tiltrække nye målgrupper for erhvervsuddannelserne, som måske ville have valgt en gymnasial uddannelse. Projektet fokuserer på talentudvikling med afsæt i to vigtige elementer. Dels et tættere og stærkere samarbejde med virksomhederne. Dels et imageløft til erhvervsuddannelserne, som på sigt skal tiltrække flere unge til netop disse uddannelser. Projektet stiller således også nye udfordringer til innovative kompetencer for underviserne på erhvervsuddannelserne.
Kan arbejdet med talentudvikling tiltrække nye målgrupper af elever?