Genveje


19.04.12

Workshop 7
Niveaudelte grundforløb - løsning på eller årsag til frafald?
- Lektor Christian Helms Jørgensen (RUC) og faglærer Rolf Ingvardson (Erhvervsskolen Nordsjælland)

I workshoppen vil vi diskutere, hvordan skolerne kan opnå de positive effekter af grundforløbspakkerne uden at de negative følger med.

Siden 2007 har erhvervsskolerne skullet oprette grundforløbspakker for at tilgodese forskellige elevers forudsætninger og for at skabe faste sociale rammer for undervisningen - og dermed bidrage til at flere elever gennemfører grundforløbet. Undervisningen på disse grundforløb kan bedre skræddersys til elevernes individuelle behov og sikre, at især de mest uafklarede elever kan fastholdes. Vores interviews har vist, at det virker godt for nogle elever, men også, at niveaudelingen kan have nogle utilsigtede virkninger, som modvirker formålet om fastholdelse, nemlig stigmatisering, negativ peer effekt og demotivation. 


Workshop 8
Grundforløbsmodeller og disses virkning på fastholdelse.
- Professor Martin D. Munk og forsker Lars Bohn (Aalborg Universitet, Center for Mobilitetsforskning) og afdelingsleder Poul Sørensen (EUC Sjælland)

På workshoppen vil vi præsentere og diskutere de foreløbige resultater af vores undersøgelse af de forskellige grundforløbspakker og deres mulige virkning på frafald. Samtidig lægges op til en diskussion af, hvilke aspekter af grundforløbspakkernes indretning, man med fordel kunne undersøge nærmere.

Erhvervsskolerne har realiseret 2007-reformens krav om "særligt tilrettelagte forløb" - de såkaldte grundforløbspakker - på vidt forskellige måder. Nogle skoler har søgt at skabe trygge rammer og gode muligheder for at frafaldstruede elever kan modtage særlig støtte ved at niveaudele holdene. Andre steder har man prioriteret muligheden for, at frafaldstruede elever kan blive fagligt og adfærdsmæssigt inspireret af dygtigere elever med en mere hensigtsmæssig studieadfærd. Fælles for alle modeller er alene, at eleverne kan bruge længere tid på grundforløbet, hvis de vil. 

Workshop 9
Evaluering af praktisk erkendelse i erhvervsfaglig uddannelse.
- Postdoc-stipendiat Nanna Friche (RUC) og faglærer Dorthe Conrad (Københavns Tekniske Skole)

Med empiriske eksempler fra uddannelserne til kok og tandklinikassistent viser oplægget, hvordan faglæreres insisteren på refleksivitet ved evaluering af elevers læring virker promoverende for en teoretisk viden. Herfra diskuteres mulighederne for at styrke evalueringen af elevers praktiske erkendelse.

Der kan iagttages en paradoksal tendens til, at jo mere vi insisterer på, at læring er af det gode, er for alle og skal finde sted livet igennem, desto smallere fremstår vores begreb om netop læring. Vi skal lære at lære, men det er kun den akademiske, teoretiske viden, der tæller, når vi evaluerer. Den praktiske erkendelse overses, fordi vi ikke har metoderne til at måle den. Der er derfor behov for at gentænke måden, hvorpå vi evaluerer elevers læring i erhvervsfaglig uddannelse. Det vil øge chancerne for, at flere unge oplever den anerkendelse, der gør en ungdomsuddannelse attraktiv og 95%-målet muligt at indfri. 

Workshop 10
Hvordan håndterer lærere på erhvervsskolerne kravene om, at alle skal gennemføre en ungdomsuddannelse?
- Lektor Peter Koudahl (DPU) og faglærer John Hygild Andersen (Selandia)

Hvordan kan man sikre, at alle elever skal med, når der samtidig skal sorterers blandt eleverne, fordi der ikke er praktikpladser nok? Forskellige lærere har forskellige strategier.

95 %-målsætningen har betydet, at elevsammensætningen har ændret sig og at nye grupper af unge er begyndt at befolke erhvervsuddannelserne. Det har givet lærerne nye udfordringer og nye arbejdsopgaver, der ikke nødvendigvis er direkte relateret til 'undervisning'. Samtidig betyder situationen på praktikpladsmarkedet, at lærerne ved, at en stor andel af de elever, der begynder et grundforløb, efter al sandsynlighed ikke kan få en praktikplads. Det sætter lærerne i nogle dilemmaer. 

Workshop 11
Drenge i gråzonen
- Lektor Michael Svendsen Pedersen (RUC og faglærer Hans Henrik Juul Jensen (Erhvervsskolen Nordsjælland)

Projektet "Drenge i gråzonen" drejer sig om at afprøve seks konkrete anbefalinger til fastholdelse af etniske minoritetsdrenge i erhvervsuddannelse. Anbefalingerne er: Fokusér på drengenes ressourcer, styrk det praksisnære, vær en positiv rollemodel, styrk den faglige identitet, styrk studiekompetencen, brug positive fortællinger.

Projektet bliver gennemført som et forskningsbaseret udviklingsprojekt på en handelsskole og to tekniske skoler. I fællesskab udvikler forskere og lærere en række pædagogiske eksperimenter som bliver afprøvet i praksis, hvorefter erfaringerne bliver diskuteret og perspektiveret. Desuden bliver der lavet interviews med eleverne for at få indsigt i deres liv og uddannelseserfaringer.

De foreløbige resultater har vist:
1. Hvordan en lærergruppe kan udvikle nye forståelser af deres egen pædagogik, faglighed og de institutionelle rammer for deres lærerarbejde;
2. Hvordan elevernes læringsmuligheder er bestemt af den læringskultur, de deltager i og deres livshistoriske baggrund
3. Hvordan lærernes forståelse af deres fag og faglighed er afgørende for elevernes inklusion.

De konkrete anbefalinger til fastholdelse må derfor sættes ind en helhedsorienteret (erhvervs)faglig og læringskulturel sammenhæng. Projektet er finansieret af Fastholdelseskaravanen.


Workshop 12
Fastholdelsesinitiativer og interventioner - virker de?
Professor Klaus Nielsen og ph.d.-stipendiat Lisbeth Grønborg (Aarhus Universitet) Uddannelses- og erhvervsvejleder Finn Galsgård Nielsen (Aarhus Tech)

Med afsæt i dominerende teorier om frafald gennemgås hvordan fastholdelsesinitiativer ofte baseres på funktionalistisk og lineær tænkning, der ikke stemmer overens med elevernes hverdagsliv i skolerne.
Hvad er vigtigt at være opmærksom på for at få handleplaner og fastholdelsesinitiativer til at lykkes?