Genveje


Forskningstilknytning 29.11.12

På dette netværksmøde giver vi eksempler på, hvordan forskere og praktikere samarbejder om udvikling af praksis og udvikling af viden.

Vi har samlet en håndfuld konkrete eksempler, hvor skoler tilknytter forskning, fx ved at ansætte en phd'er, indgå i et samarbejde med en forskningsinstitution eller ved at købe sig til forskningsbaseret viden til en given udviklingsaktivitet.

Mere overordnet vil vi gerne blive klogere på, hvad der karakteriserer forskningsbaseret viden og forskellige former for forskning. Der bliver lejlighed til at diskutere, hvordan og hvornår forskningen har praksisrelevans. Derfor vil der også blive inddraget synspunkter på fx aktionsforskning.

Hvad er erfaringerne fra samarbejderne, set fra hhv. forsker- og praktikerside, og hvad er muligheder og barrierer i et sådant samarbejde?