Genveje


Ny mesterlære 04.06.09

Dette møde gav plads til gode diskussioner om ny mesterlære, læringspotentialer i EUD, samarbejde, input til nye forskningstemaer og grobund for videre samarbejde netværksdeltagerne imellem.

Dagens oplægsholdere:

Teamleder og mentor på ny mesterlære Ruth Lawson-Smith og uddannelsesvejledere Lone Elgkær, HSSYD
Virksomhedskonsulent/kontaktlærer Paul Erik Bach og faglærer Anders Grum-Schwendsen, Bil, fly og andre transportmidler. TEC
Faglærer/kontaktlærer Flemming Trier Andersen, Mad til mennesker. HANSENBERG
Lektor Ida Juul: " Fastholdelse og læring i ny mesterlære og i skoleadgangsvejen". DPU, 2008
Udviklingskonsulent Jane Jakobsen: "Ny mesterlære - stærkt gået". DEL, 2008
 

De 3 skoler, der bidrog med erfaringer fra praksis har aktivt udbudt ny mesterlære siden 2006. Mange har været skeptiske overfor ny mesterlære, andre har savnet muligheden før den kom.

Har ny mesterlære indfriet forventningerne? 

Lektoren:
Ja! I det store hele. Dog mindre end forventet på integrationsindsatsen. Sammenholdes mesterlæreudvalgets anbefalinger, de politiske partiers mange forskellige forventninger og forbehold og rapportens elevudsagn, så opfylder ny mesterlære både forventningerne og et behov blandt virksomheder og unge. Mesterlæren var tænkt som et uddannelsestilbud til mere praktiskorienterede unge, men ifølge rapportens analyser er de elever, der vælger mesterlære, lige så forskellige som dem der vælger grundforløbet. Dog er mesterlærereleverne i gennemsnit lidt ældre. Som helhed vurderer eleverne selv at de kan det samme, når de når til hovedforløbet uanset adgangsvej. Med ny mesterlære har eleverne således større mulighed for at vælge individuelt.

Konsulenten:
Ja! Bredden blandt eleverne er endda større end forventet, de unge kan ikke rigtig sættes i bås og mesterlæren redefinerer tilsyneladende begreber som stærke og svage unge. Det ligeværdige samarbejde mellem elev, skole og virksomhed om elevens uddannelsesplan og den løbende målevaluering er en udfordring. Men det har vist sig, at kontakten mellem skole og virksomhed giver parterne et mere nuanceret indblik i hinandens vilkår og dermed mulighed for at øge koblingen mellem teori og praksis og dermed styrke elevens læreproces - og udvikle ens egen faglighed, hvis man vil det.

Handelsskolen: 
Ja! Her har mesterlæren skabt nye muligheder - især for skoletrætte elever og voksenelever. Og for skolen, hvor optaget er øget. 90 % af de elever der i dag gennemfører på skolens ny mesterlærehold var aldrig påbegyndt en uddannelse ad sædvanlig vej. Og de sydsjællandske virksomheders interesse for at uddanne nymesterlærerelever er tilsyneladende ikke konjunkturbestemt, så de tager fra. Skolen kvalitetstjekker altid ved at besøge virksomheden inden uddannelsesaftalen underskrives for at sikre, der er "rent mel i posen". Virksomheden skal vide, ved hvad den går ind til og omvendt. Det sker at skolen siger fra!

Teknisk skole 2: 
Ja! Gevinsten er særlig stor inden for nichefagene, hvor skolen oplever at eleverne fagligt har meget ud af mesterlærens tætte praksisforhold. Der er mange forskellige udfordringer i disse virksomheder, der typisk har opbygget et højt fagligt niveau og ofte kan byde på særlig specialistviden. Ny mesterlære er god for de skoletrætte unge uanset etnicitet og efter det første år, er eleverne bevidste om nødvendigheden af at færdiggøre undervisningen på hovedforløbet. Skolen har en del elever med flere frafald, ringe grundskolebaggrund, utilpassede - der klarer sig og vokser i mesterlæren. Frafaldet vil altid være der - hvad er alternativet!

Teknisk skole 3:
Ja! Som udgangspunkt klarer eleverne sig godt. Det kræver flere kompetencer at være i ny mesterlære indenfor hotel- og restaurationsbranchen, og eleverne får hurtigt prøvet drømmen, branchen og sig selv af. Nogle falder fra på den konto. Vi kender eleverne, hovedparten af de frafaldne ville ikke have taget en uddannelse, hvis de ikke var startet i ny mesterlære, så det er forsøget værd. Eleverne fra gymnasiet kommer hurtigt igennem undervisningsdelen. Typisk får de merit, men også fordi de er vant til at læse og studere. Erfaringerne viser, at der skal mere fokus på teorien for en del elevers vedkommende ellers får de ikke gjort tingene. Og så skal flere praktikpladser lære, at det er et stort ansvar at tage elever i ny mesterlære!
Der er økonomi i det!Selv med et beskedent elevgrundlag kan vi få det til at løbe rundt. Vi besøger eleverne flere gange i virksomheden, tænker ikke i hold af 30 og flytter ikke om på midler.

Kan eleverne klare sig på hovedforløb - lærer de nok?

Vores mesterlæreelever har generelt en større håndværksmæssig kompetence når de kommer på hovedforløbet, og således fagligt bedre end eleverne fra det ordinære grundforløb.
Samarbejdet med virksomheden er et plus, og som vi har bygget det op med et fag ad gangen og evaluering af faget sammen med mester, oplever mange elever at teorien er et supplement til det der sker i virksomheden.
Enkelte mangler erfaringer med skolekulturen og dens opgaver som: rapportering, fagsprog, hvad er en opgave, disponering, argumentation m.m.
Der er en del indkapslet læring undervejs, men vi tager højde for eventuelt efterslæb i undervisningsplanen til hovedforløbet. Når det er sagt, så opnår de fleste ret gode karakterer på hovedforløbet.
Kommer eleverne ikke til den planlagte undervisning skal de løse opgaver indenfor det mistede pensum hjemme i virksomheden. Ellers må man gå faget om. Og vi kommer derud og tjekker.
Vi følger op på de unge, der "hænger" i teorien, og giver små og fleksibelt tilrettelagte opgaver på elevplan, men ikke alle får dem løst tilstrækkeligt. Og det er dem, der får problemer på hovedforløbet.
Vi laver en "kontrakt", hvor elevplan er det værktøj, elever, skole og mester benytter. Eleverne lægger situationsrapport ind her så vi kan følge med i uddannelsesplanens aktiviteter mellem vores besøg eller telefonsamtaler. De skriver ikke romaner, men det fungerer godt. Eleven fortæller her om hvad han har lært. og får en teoretisk opgave for som optakt til den afsluttende opgave
Enkelte af eleverne i ny mesterlære oplever, at de mangler nogle af de ting, som eleverne på grundforløbet har været igennem. Andre opdager bare at de kan så meget mere fagligt og at teorien glider let.
Er der problemer i ny mesterlæreforløbet kan eleverne spores tidligt ind på korte forløb, fx butiksmedhjælperuddannelsen, cykelmontør eller gastronomiassistent. Det har skolerne gode erfaringer med.


Skole-virksomhedssamarbejdet - hvad skal der til?

Det er vigtigt at man ikke "kloger" sig og skaber skel mellem skolen og virksomheden, men i fællesskab finder en fornuftig samarbejdsform. Det betyder rigtig meget for elevens trivsel og faglige udvikling.
Undervejs har vi tæt kontakt med eleven og følger op i virksomheden med samtaler og målstyring. Dermed sikrer vi den ønskede progression, og får styr på, at virksomhederne gør det de skal.
Det er ikke nok at snakke med virksomheden 1 gang, eller kun at ringe. Man skal ud til dem undervejs og skabe kontakt.                  
Hovedparten af mestrene har vist, at de tager oplæringsansvaret alvorligt.
Ny mesterlære har betydet, at mange mestre er blevet mere opmærksomme på læreprocesserne, idet mesterlæreelever jo kan være helt blanke, når de starter. Det stiller større krav til mestrene.
Mestre på det merkantile område, som har haft ny mesterlærelærlinge, er generelt tilfredse og vil helst have mesterlærlinge igen.
Mestrenes tilfredshed med ordningen er ofte styret af kvaliteten af samarbejdet med skolen. En god dialog mellem parterne kan skabe fælles løsninger på udfordringer, så fx umoden eller utilpasset elev fastholdes.
Usikkerhed hos mestrene om, hvad eleverne skal lære og på hvilket niveau kan imødegås ved at være meget praksisnære og diskutere målpinde i forhold til virksomhedens produktion, når opgaverne skal fordeles.
Træk virksomhederne mere ind i uddannelserne, så der er nogle fælles omdrejningspunkter, jo mere konkret eleverne ser, at der er en sammenhæng mellem skole og praktik jo bedre er det.
Synlig vejledning

Mesterlæren er kommet for at blive. Det øger kravene til erhvervsskolerne om at synliggøre de nye muligheder for at starte en erhvervsrettet uddannelse - både for nye elever, elever med tidligere frafald og elever med erhvervserfaring. Netop nu er tiden måske egnet til at få fat i de unge, der har tjent for meget som ufaglært til at være interesseret i en uddannelse. Udfordringen ligger her i at få virksomhederne til at se mulighederne midt i krisen.


Det vil netværket gerne vide mere om:

Hvordan får vi flere skoler i gang?
Hvordan kan de positive erfaringer omkring praktikstedernes engagement i oplæring af elever i ny mesterlære udbredes til at omfatte også elever på uddannelsens hovedforløb?
Hvorfor er billedet så forskelligt fra fag til fag ift. hvem, der vælger ny mesterlære? Hvad siger dette om arbejdsgivernes rekrutteringspraksis, om elevernes motivation mv.?
Hvordan kan ny mesterlære være med til at fastholde den håndværksmæssige faglige kompetence i de små erhvervsuddannelser?
Derfor er ny mesterlære et godt alternativ - sagde skolerne

90 % af de elever der i dag gennemfører på skolens ny mesterlærehold var aldrig påbegyndt en uddannelse ad sædvanlig vej.
Skolen har elever med flere frafald, ringe grundskolebaggrund, utilpassede - der klarer sig og vokser i mesterlæren.
Hovedparten af de frafaldne ville ikke have taget en uddannelse, hvis de ikke var startet i ny mesterlære. 
Læringspotentialet i ny mesterlære
Interviews med elever i ny mesterlære viser, at det i praksis er anerkendelse, konstruktiv støtte og kontant snak om opgaver, teknik og indsats med mester eller svend, der er afsættet for elevens læreprocesser. Læringsmæssigt skal gevinsten ses i sammenhæng med tildeling af skiftende opgaver og øget ansvar og med elevens egne forventninger og krav til sig selv om at levere et produkt, som mester eller kunde vil blive tilfreds med. Forventningerne giver eleven mulighed for at vurdere, handle og forbedre eller udvikle kvaliteten af sit arbejde. 


Det vil netværket gerne vide mere om:

Hvordan kan den læringsorienterede praksisevaluering og disse processer beskrives og udvikles yderligere?
Hvad er det de gode mestre og kontaktlærere kan når de samarbejder? Hvad er betydningen af de gode praktikpladsoplæringer?
Flere skoler følger op på mesterlæreelevernes læringsproces med mindre opgaver, der skal laves i virksomheden og forbinde teori og praksis, bør dette gøres obligatoriske?

Sagt om grundforløb og -pakker:
Først har man ændret grundforløbet og fjernet en række grundfag (fx dansk og engelsk), så det appellerer mere til unge, så viser det sig, at grundforløbet generelt er bedre end sit rygte. Hvad gør vi nu? 
Vi kan jo også bare indføre ny mesterlære og droppe grundfag - de almene fag er jo afluset!
Det er vigtigt at skelne mellem det tekniske og det merkantile område, idet man på hs-området ikke har smidt grundfag ud - tværtimod. Her kan man måske lære noget!
Problemet er lidt at ny mesterlære tager alle de "gode" elever, dem der burde trække i førertrøjen så de "svage" elever har nogle kammerater at spejle sig i. Og så kræver det, at der er nogle faglige profiler, som eleverne kan se op til.
Med færre elever i klasserne på grundforløbet kan læreren bedre tage hånd om den enkelte elev (og mindske frafald), men det er der ikke økonomi til. I Ålborg har man haft "hg-flex" kørende som forsøg (ellers ville man ikke have haft råd til det). Forsøget bekræfter, at færre elever i klassen mindsker frafaldet.

Hvordan kan de positive erfaringer omkring praktikstedernes engagement i oplæring af elever i ny mesterlære udbredes til at omfatte også elever på uddannelsens hovedforløb?
Hvordan kan vi opbygge evalueringsredskaber til EUD, der måler 360 grader rundt om elevens læring?
Hvordan kan man sammenholde erfaringerne fra forsøget "hg-flex" i Ålborg med virkningen af grundforløbspakker?
Skal man sikre at ungdomsuddannelsesperspektivet - det almen dannende - fastholdes i ny mesterlære? Og hvordan?
Kontaktlærernes dilemmaer

Mange elever har personlige problemer, mangler overblik og er usikre. Og lærerne har ofte åbne telefoner, ligesom nogle skoler har valgt at den samme kontaktperson følger eleverne videre på hovedforløbet, det skaber kontinuitet og tryghed, at der ikke skal etableres en ny kontakt. Det har eleverne været glade for. Erfaringerne viser også, at mestrene er glade for en fast og stabil kontaktperson, og at de generelt oplever kontaktlæreren som en hjælp.

Det blev diskuteret, hvor langt man som lærer skal strække sig for at være 'til rådighed' for eleven - og for de forskellige praktiksteder:
Skal der fx indføres en slags rådighedstillæg, eller finder man balancen selv?
Hvor går grænsen for, hvad man kan løse selv, og hvornår andre skal involveres, fx psykolog?
Er man sikker i disse forhold, eller mangler der kvalificering?
Kan mentor, coach og kontaktlærer klare frafaldet alene?
Giv dem en chance

Mester kom hertil fra Libanon som halvstor dreng. Det var ikke helt nemt, og blev ikke lettere i teenageårene. Han fik selv en chance på det rette tidspunkt og kom i gang med en uddannelse. Den mulighed skal andre også have. Så i dag er han både mester og mentor.

Hvordan kan vi aktivere flere mestre der tænker som denne mester?
Hvad driver den gode mester? Hvad er incitamentet for at tage ny mesterlæreelever?