Genveje


Digitalisering af EUD: Yes! - men ikke som succeskriterium i sig selv.

Af Arnt V. Louw, 21. november 2016

Marianne spørger i den seneste stafet, hvorfor EUD skal lade sig inspirere og lære af folkeskolen og gymnasiet i forhold til digitalisering og, hvorfor der ikke igangsættes store forskningsinitiativer specifikt på EUD-området inden for dette tema.
Der er forskning på området, hvilket blandt andet kan tilskrives Marianne, men jeg er enig i, at der slet ikke er nok. I EUD-reformen er det beskrevet, at der skal udarbejdes en samlet strategi for den digitale erhvervsuddannelse for at udnytte de digitale læringspotentialer med afsæt i den enkelte elevs forudsætninger, og i forhold til koblingen mellem skole og praktik. I forlængelse af dette er der faktisk gang i rigtig mange spændende forsøgs- og udviklingsprojekter rundt omkring på erhvervsskolerne, hvor der eksperimenteres med fx videostreaming, brug af iPads som koblingsredskaber, IQ-koder, digitale portfolioer m.m. Og dette er rigtig godt, for udvikling af brugbare digitale redskaber, som kan tilføre en pædagogisk merværdi innoveres bedst af underviserne og eleverne i fællesskab med udgangspunkt i den daglige undervisning. Og jeg er overbevist om, at it baserede læringsforløb har store potentialer på erhvervsuddannelsernes mange forskellige faglige forløb. Dermed ikke sagt, at det skal blive ved det. Digitalisering på erhvervsuddannelserne rummer ikke blot store læringspotentialer, men præsenterer også nye pædagogiske udfordringer. Og hvis EUD skal undgå at gentage mange af særligt gymnasiernes børnesygdomme hvad dette angår, er det nødvendigt, at undersøge både de pædagogiske og læringsmæssige potentialer og udfordringer på de mange forskellige erhvervsuddannelser systematisk og grundigt.

Her mangler der stadig i høj grad viden om, hvilken effekt disse digitalt baserede pædagogiske tiltag har for undervisningen og elevernes læring og motivation. Digitalisering er ikke et mål i sig selv, og udfordringen består således ikke i at løbe efter øget digitalisering, som et succeskriterie i sig selv, men i højere grad om mere målrettet og klog digitalisering af EUD til gavn for elevernes læring. Jeg er således meget enig med Marianne i, at der er brug for, at der stilles skarpt på de pædagogiske og faglige potentialer, der ligger i digitalisering i og af undervisningen på erhvervsuddannelserne.

Digitalisering dækker både over hardware og software, og spænder fra avancerede digitale undervisningsprogrammer til sociale medier, mobiltelefoner og diverse underholdningsmedier. Og digitalisering af undervisningen på EUD bør jo handle om, hvordan det kan løfte undervisningen både fagligt og pædagogisk. Digitalisering på EUD indeholder således i hvert fald to forskellige perspektiver: Det kan både tænkes ind som nyskabende, pædagogiske redskaber i undervisningen - altså et forskningsmæssigt spørgsmål om, hvilken pædagogisk merværdi digitalisering rummer? Og it-baserede teknologier kan tænkes ind i selve det faglige indhold, som en given erhvervsuddannelse handler om – altså et forskningsmæssigt spørgsmål, der handler om, hvilken erhvervsfaglig merværdi digitalisering rummer.

Begge disse spørgsmål kalder på viden. Og her tror jeg det kunne være gavnligt, at de relativt få erhvervsfaglige miljøer der er i Danmark, i højere grad tænkte i etablering af tværgående forskningssamarbejder, der kan tilvejebringe den kontinuitet og brede forankring af den forskningsbaserede viden, som Christian Helms Jørgensen efterlyser i en tidligere stafet. Ud fra et fælles mål om at bevæge feltet fremad, og udvikle pædagogikken på EUD til gavn for eleverne.

Lidt i forlængelse af dette er der et andet tema, der ligger mig på sinde. For nylig deltog jeg i en EUD-konference, der handlede om, hvordan man kan blive en bedre EUD-underviser. Her præsenterede konferencen rigtig mange gode forslag og perspektiver, men som en lærer på GF1 påpegede: Hvordan søren skal vi kunne gøre alt dette, når der er så mange læringsmål vi skal nå på så kort tid? Det er min fornemmelse, at EUD-lærerne over en bred kam i øjeblikket oplever en øget hastighed og tidspres, for at kunne indfri de mange læringsmål med risiko for, at læringsmålene bliver en overfladisk tjekliste uden forbindelse til en dybere læring eller forståelse hos eleverne omkring disse læringsmål. Som en anden EUD-underviser engang sagde til mig: Forskellen på skolen og praktikken er jo, at på skolen har eleverne tid til at fejle og lære af fejlene. Tid til refleksion så at sige. Og netop refleksionen er et så centralt aspekt af det praktiske håndværk.
For det første er det en central del af at kunne gøre, at man kan reflektere over denne gøren. Det kreative og innovative ligger netop i koblingen mellem, at kunne gøre og at kunne sætte denne gøren ind i andre, nye og overordnede sammenhænge. En fusion mellem håndens og åndens arbejde så at sige.
For det andet er EUD en almen uddannelse og som sådan skal sikre, at eleverne ikke blot kan bestride en enkelt funktion i en enkelt virksomhed, men blive i stand til at transportere og transformere deres erhvervsfaglige kompetencer til forskellige andre lignende, men alligevel anderledes erhvervssammenhænge. Digitalisering af EUD rummer utvivlsomt også store potentialer ift. udvikling af denne håndværksmæssige refleksionskompetence hos eleverne. Spørgsmålet er, om der er tid til disse slowmotion refleksionsprocesser, når læringsmålene står i kø for at blive afkrydset? Er der tid til at engagement, lyst, vovemod og nysgerrighed bliver omdrejningspunkterne i den faglige udvikling hos eleverne?

Indrømmet: Jeg har altid haft en forkærlighed for erhvervsuddannelserne og et ønske om, kontinuerligt og med udgangspunkt i elevernes perspektiv, at der er fokus på at udvikle pædagogikken på erhvervsuddannelserne forstået som tilrettelæggelsen af mødet mellem elev og lærer omkring et fagligt indhold. Dette må være den centrale mindsteenhed på EUD og spørgsmålet er, hvordan denne enhed har det i dag? 

Tag stafetten – gerne en underviser på EUD.

Arnt Louw

Lektor, Ph.d. 

Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet København