Genveje


Hvor blev forskerne af?

En ofte hørt beklagelse i forsker-praktiker netværket er, hvorfor der ikke er flere forskere på netværkets seminarer og konferencer. En oplagt årsag er at antallet af forskere naturligt nok er langt mindre end antallet af praktikere. Men det er ikke hele forklaringen på forskernes manglende synlighed i netværket. Jeg vil nævne fem årsager til forskernes fravær - og spørge, hvad der kan gøres ved det.


1. Nye styringsformer på universiteterne: Forskerne og vores institutioner bliver i stigende grad styret af hårde produktivitetskrav målt i antallet af underviste timer, beståede studerende og publicerede artikler. Formidling af forskningen indgår godt nok også som indikator der bliver registreret og anvendt ved tildelingen af midler og prioritering mellem forskningsområderne. Men formidling på dansk tæller mindre end publicering i udenlandske tidsskrifter - hvis det overhovedet tæller med. Man kan med rette indvende at samarbejdet med praktikere og udviklere ikke kun handler om envejs-formidling fra forskere til praktikere. God forskning kræver en tæt og levende kontakt med det felt man forsker i og forsker med. Det kan være en genvej til nyttig viden. For eksempel spurgte jeg på sidste forsker-praktiker seminar åbent ud blandt deltagerne og fik tilsendt et omfattende skriftligt materiale fra Ålborg Handelsskole. Tak for det! Men med stadigt færre frie forskningsmidler er presset for at prioritere stort. Det betyder at netværkspleje og andre 'nice-to-do'-aktiviteter ryger ned i bunken under de tvingende 'need-to-do'-pligter. som vi bliver målt på. Spørgsmålet er, hvordan der kan skabes mere forpligtende rammer om samarbejdet mellem forskning og praktikere for eksempel via et tværinstitutionelt forskningscenter for området?

2. Forskningen i erhvervsuddannelse er spredt - den savner kontinuitet og forankring. Forskningen hænger i høj grad på enkeltpersoner fra forskellige institutioner og på enkeltstående projekter og bevillinger. Fra 2002 til 2009 fungerede der inden for erhvervsuddannelserne et aktivt forskernetværk som modtog støtte fra undervisningsministeriet. Netværket gik i dvale, og støtten ophørte sidste år efter flere års faldende aktivitet. Det er svært at forsker-netværke, når der ikke er meget forskning at netværke om. Forskningen på gymnasie­området har en stærkere institutionel forankring med tidsskriftet Gymnasiepædagogik og fagområdet Gymnasiepædagogik på SDU (i en periode i form af Institut for Gymnasiepædagogik). Spørgsmålet er om der er basis for en tilsvarende institutionel forankring for erhvervsuddannelsesforskningen?

3. Forskernes tilknytning. De oversigter, som Vibe Aarkrog udarbejder over den erhvervspædagogiske forskning antyder, at den er ret omfattende. Men den omfatter mange forskere, hvis tilgang primært er ungdoms-, medie- eller kønsforskning, eller er ansat i konsulentvirksomheder der ikke primært ser sig som erhvervsuddannelsesforskere. Skal de i højere grad inddrages i netværket?

4. Læreruddannelse ligger uden for forskningsverdenen. Til forskel fra det gymnasiale områdes læreruddannelse og -efteruddannelse har læreruddannelse for erhvervsuddannelserne ikke nogen tæt tilknytning til universiteterne. Uddannelsesforbundet (tidligere DTL) finansierer et PhD-projekt på RUC om lærerprofessionalisering. Men ellers adskiller situationen i Danmark sig fra Tyskland hvor mange universiteter har institutter for erhvervspædagogik med opgaver omkring læreruddannelse. Det rejser spørgsmålet om den nye læreruddannelse kan kvalificeres ved en stærkere forskningstilknytning - i lighed med den som andre læreruddannelser har via samarbejdet mellem Professionshøjskoler og universiteter?

5. Parterne ved selv, hvor skoen trykker. Erhvervsskolerne har støttet tre PhD-stipendier, men det er et åbent spørgsmål om arbejdsmarkedets parter har interesse i forskning. Den viden som erhvervsuddannelserne primært trækker på, er den viden som parterne har via egne organisationer og kontakten med medlemmerne - og den viden som ministeriet rekvirerer via evalueringer og analyseprojekter som CAP. Spørgsmålet er, om der er behov for den mere almene og 'unyttige' viden som universitetsforskningen kan tilbyde?

(August 2010)

Christian Helms Jørgensen

Lektor

RUC