Genveje


Kan det hænge sammen med tilgængelighed?

Af Lars Kunov. 25. april 2016

Peter Koudahl efterlyser, at politikerne i langt højere grad bruger den viden, han og andre forskere har tilvejebragt omkring erhvervsuddannelserne. Den politiske aftale bag EUD-reformen er ifølge ham stort set blevet til fuldstændig uden brug af den viden, der findes om frafald, fastholdelse og unges uddannelsesvalg.

Det kan jeg da ikke være uenig i, ligesom politikerne også burde inddrage de praktiske erfaringer fra virkeligheden langt mere, når der skal indgås politiske forlig på Christiansborg. 

Spørgsmålet er om den viden, der findes på erhvervsuddannelsesområdet, er tilstrækkelig tilgængelig for politikerne. Vi ved, at der forskes meget, men måske skal der bruges flere kræfter på at samle den viden.

Peter Koudahl bruger beslutningen om adgangskrav på EUD som eksempel, og det må jo siges at være uhyre aktuelt i den politiske debat, hvor det nu bare drejer sig om de gymnasiale uddannelser.

Man kan ganske givet som Koudahl problematisere, om et adgangskrav gør ungdomsuddannelserne mere attraktive. Det mener jeg sådan set heller ikke var det politiske formål med kravet. Hensigten var for mig at se at sikre, at eleverne har et grundlæggende fagligt niveau, når de starter og dermed har mindre risiko for at falde fra.

I Danske Erhvervsskoler bakker vi op om den politiske beslutning om 02 i dansk og matematik. De foreløbige resultater for GF1-eleverne viser da også, at flere gennemfører det første halve års erhvervsuddannelse. Omkring 85 pct. er blevet. Det kan både skyldes, at de er mere motiverede, at det nye grundforløb skaber et attraktivt ungdomsmiljø med klassefællesskaber og at de har haft 02 i dansk og matematik – og måske er det en kombination af det hele.

Selv har jeg da stor tiltro til, at erhvervsskolernes mere attraktive ungdomsmiljøer, hvor eleverne får lejlighed til at lære hinanden at kende, spiller en meget stor rolle. Det ved vi jo er noget af det, de unge fremhæver ved gymnasiet.

Jeg vil ikke gå nærmere ind i debatten om adgangskravet til gymnasiet, og det kan bekymre mig, om uenigheden ligesom i 2015 vil spænde ben for et bredt politisk forlig. Uddannelsessektoren har ikke brug for fortsat politisk usikkerhed om fremtiden.  

Derfor vil jeg også meget hellere diskutere, hvad der skal foregå inde i ungdomsuddannelserne. Hvis man skal være lidt fræk, kunne man sige, at når adgangskravet kommer til at fylde så meget i den politiske debat, så skyldes det, at sådan et tal er nemt at forstå for journalister og politikere.

Det er mere krævende, hvis man skal sætte sig ind i, debattere og måske ændre på indholdet i uddannelserne. Det kan måske være en del af forklaringen på, at forskningen ikke inddrages tilstrækkeligt i den politiske beslutningsproces, selv om den bør spille en væsentlig rolle. 

Men er forskningen tilstrækkelig tilgængelig for politikerne? Den bold kunne man jo bare skyde tilbage til forskerne og sige, at de ikke er gode nok til at formidle og synliggøre deres forskning. Det ville ikke være retfærdigt, da jeg jo godt ved, at der bliver gjort en stor indsats, og at forskerne i høj grad også bliver målt på deres evne til at formidle deres forskning både til ligesindede og omverdenen.

Til gengæld forstår jeg godt, hvis politikerne har svært ved at overskue de store mængder af forskning. Det kan være svært nok for os, der beskæftiger os med det hver eneste dag, så jeg forstår da godt, at politikere, der også skal sætte sig ind i andre fagområder, ikke får tid til at læse omfattende forskningsrapporter uanset relevansen. 

Derfor synes jeg, at man skal bruge nogle kræfter på at finde metoder til, hvordan forskningsresultaterne bliver mere tilgængelige og overskuelige for politikerne. Kunne man forestille sig, at man i fremtiden strukturerer forskningsresultaterne og udarbejder et brugervenligt materiale evt. tematiseret inden for de områder, der vil blive omfattet af de politiske forhandlinger? Dette materiale kunne så danne et fælles vidensbaseret grundlag for det politiske arbejde. 

Det kan godt blive en omfattende opgave, men jeg tror da på, at politikerne gerne ville have haft en større viden om de forskningsmæssige resultater, når de i fremtiden skal indgå væsentlige politiske aftaler på uddannelsesområdet, heriblandt erhvervsuddannelserne.

Lars Kunov

Direktør, Danske Erhvervsskoler