Genveje


Tilgængelighed? Ja, men det afhænger også af udbuddet af relevant forskning.

Af Marianne Riis, 27. juni 2016.

I de seneste to stafetter undrer Peter Koudahl sig over politikernes manglende inddragelse af forskningsviden, når der skal træffes beslutninger eksempelvis i forbindelse med reformer. Lars Kunov spørger efterfølgende, om det måske kan have noget at gøre med tilgængelighed af den viden, der skabes. Ifølge Kunov er den store mængde forskning vanskelig at overskue, både for politikere og praktikere, og der efterlyses nye, mere brugervenlige måder at formidle forskningsviden på. Jeg er enig med Kunov i, at vi som forskere hele tiden skal arbejde på at blive bedre til at formidle og omsætte ny viden på forskellige måder. Når det gælder mit eget forskningsområde, Erhvervspædagogisk it, er situationen imidlertid den, at der ikke eksisterer "store mængder forskning". 

Faktisk er der forbavsende lidt forskningsbaseret viden på området, hvilket kom meget tydeligt til udtryk, da Styrelsen for It og Læring (STIL) sidste år udsendte strategien for den digitale erhvervsuddannelse i forbindelse med reformens øgede krav til digitalisering1. Som eksempler på forskningsbaseret viden, der kunne understøtte erhvervsskolernes arbejde med digitalisering, blev der således henvist til forskning fra folkeskole- og gymnasieområdet og erfaringer fra udlandet, hvor erhvervsuddannelser organiseres anderledes end i Danmark2. Som kompensation for den manglende forskningsbaserede viden inden for EUD-området, havde STIL bedt Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) om at udarbejde et inspirationskatalog til skolerne3. Jeg vil med det samme understrege, at jeg har stor respekt for EVA's arbejde. EVA er nemlig dygtig til at sammenfatte og formidle viden på en måde, som praktikere finder anvendelig, hvilket vi eksempelvis oplever, når vi bruger EVA's undersøgelser og rapporter i undervisningen på Diplomuddannelsen i Erhvervspædagogik. Men den viden, EVA skaber, er ikke forskning i traditionel forstand. Typisk er der tale om vidensopsamling i forbindelse med forsøgs- og udviklingsprojekter eller viden skabt på baggrund af surveys og interviews uden egentligt forskningsmæssigt fundament. Det er ikke EVA's opdrag at levere traditionel forskning, så det er ikke en kritik af EVA, men det er meget tankevækkende og problematisk, at det meste af den viden, vi aktuelt har om erhvervspædagogisk it, ikke er forskningsbaseret.


For nylig var både Kunov og jeg, blandt andre, inviteret til at deltage i en paneldebat om digitalisering i uddannelserne på Folkemødet på Bornholm, hvor også balancen mellem effektivisering og kvalitetsudvikling blev drøftet4. I debatten lagde jeg ud med at påpege problemet med den manglende forskningsbaserede viden inden for EUD. Metropols rektor, Stefan Hermann, fremhævede omvendt den store mængde forskningsbaseret viden, der reelt eksisterer på især folkeskoleområdet, og foreslog, at vi tog ved lære af denne.  Hermann og andre paneldeltagere trak flere gange eksempler på pædagogisk it frem, men fra folkeskolens store demonstrationsskoleprojekt5, mens det var yderst sparsomt med konkrete eksempler om og fra EUD, på nær fra Kunov. 


Hermann og andre har ret i, at der eksisterer forskningsbaseret viden fra både folkeskolen og andre uddannelsesområder, som vi kan lære af. Det er imidlertid lettere sagt end gjort, for hvem er det lige, der skal omsætte viden skabt i folkeskolen eller gymnasiet til en EUD-kontekst? Forskerne? Praktikerne? Langt de fleste erhvervsuddannelser i Danmark bygger på vekseluddannelses-princippet. Men den viden, der er skabt uden for EUD, har jo netop ikke øje for det erhvervsfaglige og det erhvervspædagogiske, og det gør den altså mindre tilgængelig og svær at omsætte. 

Det er min erfaring, at erhvervsskolelærere er godt trætte af, at argumenter for digitalisering og pædagogisk brug af it altid baseres på andre uddannelsestyper. Det gør det, alt andet lige, vanskeligt at bruge på en meningsfyldt og relevant måde. Hvis man som nysgerrig erhvervsskolelærer eksempelvis søger forskningsbaseret inspiration igennem demonstrationsskoleprojektet, er der tale om almene fag og udskolingselever i 8. klasse, er det højeste trin. Det kræver selvsagt en stor portion pædagogisk fantasi og fagdidaktisk kompetence at omsætte den viden til en EUD-kontekst - og det tager tid. 

Omvendt kan den nysgerrige erhvervsskolelærer finde lettere tilgængelig og omsættelig viden med udgangspunkt i EUD gennem eksempelvis forsøgs- og udviklingsprojekter i EMU-databasen eller i EVA's førnævnte rapporter. Problemet her er dog, som tidligere nævnt, at der ikke er tale om forsknings-baseret viden. Og vi har brug for forskningsbaseret viden, hvis vi skal blive klogere på, ikke blot hvordan digitalisering virker/ikke virker, men nok så vigtigt hvorfor/hvorfor ikke. Med forskningsbaseret viden om de bagvedliggende mekanismer, skabes det bedste fundament for innovation og bæredygtighed. Min påstand vil således være, at kun gennem brug af solid forskningsbaseret viden, kommer vi til at realisere både det effektiviseringspotentiale og den kvalitets-udvikling, der kan følge med digitalisering. 

I Nationalt Center for Erhvervspædagogik (NCE) på Metropol, har vi taget handsken op og har i øjeblikket (2015-2017) et forskningsprojekt om koblingen mellem it, transfer og bedre skole-praktiksamspil6, som dermed skaber viden om den ene af de fire sigtelinjer, der nævnes i STIL's digitaliseringsstrategi. Men hvad med forskningsviden i relation til de andre sigtelinjer og temaer uden for strategien?


I forhold til digitalisering, har folkeskolen blandt andet gavn af demonstrations-skoleprojektet (2012-2017), og gymnasierne har eksempelvis gavn af projekterne Undervisningsorganisering, -former og -medier - på langs og tværs af fag og gymnasiale uddannelser7 (2010-2014) og Socio Media Education Eksperimentet8 (2011- 2014), for blot at nævne nogle af de større projekter.  


Mig bekendt har vi ikke set lignende store forskningsinitiativer på EUD-området? Hvorfor ikke? Som yderligere inspiration til digitalisering af EUD i forbindelse med den seneste reform, valgte ministeriet her i foråret 2016, at igangsætte endnu et forsøgs- og udviklingsprojekt (med EVA som paraplyorganisation), men altså ikke et decideret forskningsprojekt. Hvorfor prioriteres forskning ikke i denne forbindelse på EUD-området? Hvorfor skal EUD nøjes med at "lære af andre"? Hvorfor anerkendes og respekteres EUD ikke på egne præmisser, når det drejer sig om digitalisering?

I en tid, hvor politikere og andre beslutningstagere både efterlyser forsknings-baseret evidens og flere dygtige faglærte, undrer det mig og jeg synes, at det kunne være spændende, hvis Undervisningsministeriet vil gribe stafetten!


_________________________________________________

1 http://www.uvm.dk/Aktuelt/~/UVM-DK/Content/News/Udd/Erhvervs/2015/Mar/150325-It-og-digitalisering-skal-styrke-erhvervsuddannelserne
2 http://ucsj.dk/fileadmin/user_upload/FU/Publikationer/Kan_vi_laere_af_de_andre.pdf
3 https://www.eva.dk/projekter/2014/inspiration-til-den-digitale-erhvervsuddannelse
4 https://iktogtransferieud.wordpress.com/2016/06/18/eud-debat-pa-folkemodet-2016
5 http://auuc.demonstrationsskoler.dk
6 https://iktogtransferieud.wordpress.com
7 http://www.emu.dk/modul/teknologi-og-medier-p%C3%A5-det-gymnasiale-omr%C3%A5de 
8 http://www.smee.dk


Marianne Riis

Lektor.
Nationalt Center for Erhvervspædagogik, Professionshøjskolen Metropol.