Genveje


Hvad skal vi med viden om erhvervsuddannel-serne?

Af Peter Koudahl. 15. januar 2016.

Der var en journalist, der engang spurgte mig om, hvorfor jeg mener, at det er vigtigt at forske i forskellige aspekter af erhvervsuddannelserne – når nu beslutninger om reformer og andre ændringer af uddannelserne, som oftest ikke tager forskningens resultater alvorligt. Ændringer og reformer baseres jo langt hen ad vejen på fornemmelser, særinteresser og hvad der nu skal til for at få et politisk flertal, som det også er tilfældet med den seneste.

Jeg svarede noget i stil med, at når beslutningstagerene igen må konstatere, at deres beslutninger ikke giver de ønskede resultater, kan det være at de en skønne dag indser, at det måske alligevel ikke er så tosset at konsultere forskningens resultater. Og under alle omstændigheder: De skal ikke komme, når det er gået galt, og sige: ’Det vidste vi ikke...’.

Så: Vel vidende, at politik langt fra altid baseres på viden om et givent felt, men netop på holdninger, meninger og hvis det går højt på ideologi, som engang var politikkens grundlag. Og vel vidende at forskningens opgave netop er at skabe viden om eksempelvis de politikområder, politikerne træffer beslutninger om, er spørgsmålet: Hvorfor har politikkerne brug for forskningen? Det vil jeg gøre mig nogle overvejelser over her.

En ambition med den seneste reform af erhvervsuddannelserne er, at flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse, og at dette skal ske så frafald og omvalg mindskes mest muligt. Samtidig med at ingen skal tage mere en én ungdomsuddannelse. Konkret skal 25 % i 2020 og 30 % i 2025 vælge en erhvervsuddannelse efter folkeskolen. Mål man kan mene og synes alt muligt om, men det skal jeg undlade her. I stedet vil jeg se på, hvilke midler der med reformen, er taget i anvendelse for at opnå målet.
En antagelse er, at uddannelsernes attraktivitet og status skal øges, og at det kan ske ved at gøre det sværere at blive optaget. Kravet om karakteren 2 i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøve er et af midlerne. Men hvad ved vi om sammenhænge mellem karakterkrav og ambitionen om, at flere skal vælge en erhvervsuddannelse. Umiddelbart er der ingen undersøgelser, der kan understøtte antagelsen om sammenhæng mellem attraktivitet og karakterkrav på erhvervsuddannelsesområdet. Det vi ved er, at:

• 1/3 af de elever, der gennemfører en erhvervsuddannelse, som 15 årige har læsefærdigheder på laveste niveau i PISA-testen. 11 % under laveste niveau. Eller med andre ord er 1/3 af de elever der gennemfører en erhvervsuddannelse ikke i stand til at score karakteren 2 ved folkeskolens afgangsprøve1.

• På baggrund af interviews med 108 elever på grundforløb, hvoraf 52 er blevet geninterviewet efter afslutning af grundforløbet, ved vi, at mødet med den praktiske tilgang til undervisningen, som erhvervsskolen repræsenterer, kan gøre, at elever, der klarer sig rigtig dårligt i folkeskolen, blomstrer op og ender med at gennemføre grundforløb og komme videre i hovedforløb2.

• Vi ved også, at mere en hver fjerde, der afbryder et grundforløb efter 5 år har gennemført en erhvervsuddannelse – og at yderligere godt 10 % har gennemført en anden uddannelse3.

• Vi ved, at det er næsten 40 % af arbejdsstyrken, der har en erhvervsuddannelse som højest gennemførte uddannelse, og målt på uddannelsesniveau at denne gruppe er den største på arbejdsmarkedet4.

• Vi ved, at mange elever ikke aner, hvad de skal lave, når de som 15-16 årige afslutter folkeskolen. De ved ikke hvad de har lyst til og evner for, og de ved ikke hvilke muligheder, der findes på arbejdsmarkedet eller i uddannelsessystemet. Med andre ord, at det de færreste, der er parate til at tage et erhvervskvalificerende uddannelsesvalg på dette tidspunkt i livet5.

• Og vi ved, at kun 4 % tager den lige vej fra 9. klasse til en erhvervskvalificerende uddannelse6.

Samlet set kunne denne viden pege i retning af, at kravet om karakteren 2 i dansk og matematik i sig selv medvirker til, at antallet af elever, der påbegynder en erhvervsuddannelse, vil falde, og at unge, der tidligere kunne færdiggøre en erhvervsuddannelse, nu bliver forhindret i at begynde, hvilket i sig selv er kontraproduktivt i forhold til at opnå målsætningen.

Der er intet, der peger på, at erhvervsuddannelserne skulle fremstå mere attraktive, med indførelse af karakterkravet. Derimod kan udrulningen af EUX vise sig at gøre erhvervsuddannelserne til et realistisk alternativ til eden gymnasiale vej for flere unge. Men det er en anden historie...

Den kunne pege på, at valget af uddannelse må forstås som en proces, som de unge skal bruge tid på inden det kvalificerede uddannelsesvalg kan foretages. Og at der derfor skal skabes legitime muligheder for at gennemgå denne proces, inden valget foretages, hvis frafald, omvalg og dobbeltuddannelse skal mindskes.

Det er klart, at karakterkravet er ét blandt mange initiativer i reformen, og at man kunne have taget fat i andre initiativer. Men fælles for de initiativer, der er igangsat med reformen, er, at de i det store hele ikke konsulterer den viden, der findes om erhvervsuddannelsernes praktiske måde at fungere på; viden om frafald, fastholdelse og unges uddannelsesvalg, om betydningen af praktiske tilgange til læring etc. Eller med andre ord: Den konsulterer i det store hele ikke det vidensgrundlag, der eksisterer for at træffe velfunderede beslutninger.

Jeg kunne tænke mig, at den viden, der faktisk eksisterer, om erhvervsuddannelserne, og som er resultater af forskeres anvendelse af blandt andre millioner af skattekroner, blev brugt til det, den kan. Nemlig at vejlede beslutningstagere i deres beslutningsproces.

Det er vel de færreste, der ville undlade at konsultere ingeniøren, når skyskraberen skal bygges? Den skulle jo helst blive stående. Men når det kommer til at (om)bygge uddannelsessystemet. Hvad så...?

Grib stafetten!


_________________________________________________
1 Jensen, TP mfl 2011: Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. Værdier, interesser og holdninger. AKF.
2  Nielsen, K mfl. 2011: Erhvervsskoleelever i det danske erhvervsuddannelsessystem. Slutrapport til Det Strategiske Forskningsråd for projektet: Fastholdelse af erhvervsskolelever i det danske erhvervsuddannelsessystem. (www.psy.au.dk/frafald)
3  Munk, MD mfl. 2015: Grundforløbspakker og frafald på danske erhvervsskoler. Aalborg Universitetsforlag.
4  Egne beregninger på baggrund af www.statistikbanken.dk
5  Koudahl P 2013: Indre motivation eller ydre tvang? Hvornår bliver unge mennesker i stand til at foretage et kvalificeret uddannelsesvalg? Gjallerhorn no. 16/2013
6  AE-Rådet og DI 2013: Veje og omveje til erhvervskompetencegivende uddannelse. AE-Rådet.



Peter Koudahl

Docent. Nationalt Center for Erhvervspædagogik, Professionshøjskolen Metropol.