Genveje


Uddannelsesparathed, et begreb med tre komponenter

Svar til Nanna Brink Larsen fra Pia Hegner, Afdelingsleder UUV Køge Bugt og Teknisk Delegat i WorldSkills for SkillsDenmark og Mark Jensen, Formand for UU DANMARK og centerleder UUV Køge Bugt. 26. november 2015.

UU DANMARK tager stafetten set fra vejledningen til ungdomsuddannelser ude i kommunerne og begrebet Uddannelsesparathed.

Nanna Brink Larsen stiller spørgsmålet om, hvordan vi vejleder elever til EUD, når disse ud-dannelser kræver mere end uddannelsesparathed, fordi eleverne kun kan gennemføre uddannelsen, hvis de også kan klare praktikdelen?

”Uddannelsesparathed” er et ord, der for tiden bruges i forskellige sammenhænge, og det har forskellige betydninger, afhængigt af om det anvendes i et Jobcenters ungeenhed, på en Erhvervsskole eller i sammenhæng med elevernes udskoling og overgang til en ungdomsuddannelse. UU er på banen i den sidste sammenhæng og vurderer elevers uddannelsesparathed i den forbindelse.

Begrebet uddannelsesparathed i grundskolen består af en vurdering af elevernes forudsætninger inden for de tre områder: faglige, personlige og sociale forudsætninger. Eleverne vurderes på de tre komponenter i forhold til deres ønskede uddannelses hovedkategori, gymnasie- eller erhvervsuddannelse (EUD), derfor er vurderingen tilpasset de krav, som hele uddannelsen stiller – også praktikdelen på EUD-uddannelserne. 

Det er derfor ikke problemer med parathedsvurderingen, som er vejledernes umiddelbare ud-fordring. Vi anser faktisk parathedsvurderingen for et udmærket redskab i arbejdet med at få så mange som muligt til at vælge og gennemføre en ungdomsuddannelse.

Udannelsesparathed også en tilbagemelding til den enkelte skole
Med det nye fokus på uddannelsesparathed allerede fra 8. klasse, et øget forpligtende samarbejde mellem grundskole og vejledning og inddragelse af elev og forældre i arbejdet, er der skabt forudsætninger for at gøre flere uddannelsesparate, inden de forlader grundskolen efter 9. eller 10. klasse. Vi oplever i hvert fald, at grundskolerne for alvor er ved at få et vigtigt blik for, at de i fremtiden også bliver målt på, om deres elever kan klare sig efter skolen i ungdomsuddannelserne. Således ser vi flere eksempler på, at skolerne nu tidligere tilrettelægger særlig støtte i dansk og matematik, men også at mulighederne i den åbne skole udforskes og resulterer i større interesse for nødvendige kompetencer på arbejdsmarkedet. Elever og forældre har også taget godt imod vurderingen i 8. klasse. Således kan vi se i nuværende 9. klasser, at mange er blevet parate fagligt nu, alene fordi de har hævet deres karakterniveau efter en ikke-parat vurdering i 8. klasse.

Men allerede i grundskolen ser vi selvfølgelig elever, som ikke er uddannelsesparate, enten på grund af et meget lavt fagligt standpunkt, store personlige eller sociale problemer, eller fordi de ikke kommer i skolen regelmæssigt, måske af førnævnte årsager. Her er UU vejlederne dybt afhængige af, hvilken hjælp disse unge tilbydes af andre ”systemer”. Det er i stor grad disse unge, som Nanna Brink Larsens undersøgelse har haft som omdrejningspunkt, da de ofte senere i forløbet ender med at få et uddannelsespålæg, når de melder sig i et Jobcenters ungeenhed efter det 18. år. Her er problemstillingen selvfølgelig en anden, og uddannelsesparathedsvurderingen er også noget andet i denne sammenhæng.

Pligt til uddannelse eller beskæftigelse for de 15-17 årige
For de 15-17 årige blev der i 2010 indført uddannelsespligt. Det betyder, at UU orienteres, hvis uddannelsesplanen ikke overholdes, fx ved frafald fra en ungdomsuddannelse eller manglende beskæftigelse. UU har en frist på 5 dage til at komme i kontakt med den unge, der senest 30 dage efter afbruddet skal have et nyt tilbud. Det virker, og gruppen af unge under 18 år, der ikke er i beskæftigelse eller uddannelse er inden for de sidste 5 år reduceret betragteligt. 

De unges valgmuligheder på vej ud af skolen
De to hovedspor på vej ud af skolen er en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse. Efter Erhvervsuddannelsesreformen er der sendt politiske og lovgivningsmæssige signaler ud om elevernes faglige forudsætninger, hvis de vælger en erhvervsuddannelse. Det gymnasiale spor er en studieforberedende ungdomsuddannelse, der lægger op til fortsat uddannelse via en kort-, mellemlang- eller en lang videregående uddannelse, og her kan der måske også komme krav til det faglige standpunkt.

”De små uddannelser” er også en mulighed. Erhvervsgrunduddannelsen (EGU), den kombinerede ungdomsuddannelse (KUU), den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse (STU) og Produktionsskolen er velegnede til at rumme gruppen af unge, der på vej ud af skolen fortsat kæmper med utilstrækkelige faglige-, personlige- og/eller sociale forudsætninger for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse via et af de to hovedspor.

En EUD-uddannelse adskiller sig fra en gymnasial uddannelse ved at den giver en direkte erhvervskompetence, og derfor bliver eleverne allerede i læretiden en del af den private virksomhed, som de skal gennemføre deres uddannelse hos. Virksomhedsdelen udgør, alt efter uddannelsen, 50-75% af den samlede uddannelsestid. Det stiller ganske rigtigt store krav til at kunne begå sig, personligt såvel som socialt. Man skal møde til tiden og helst hver eneste dag, man skal kunne omgås kunder, og hvis kunderne skal komme igen, skal man også levere kvalitetsarbejde. At tage en erhvervsuddannelse bliver ofte betegnet som at få KLOGE HÆNDER. Man lærer om teknikker, materialer, værktøj og hjælpemidler – og om at kunne bruge det hele i kreative opgaveløsninger for kunder eller borgere. 

Praksis og erhvervsliv ind i skolen
En Åben skole i forhold til erhvervslivet kunne være et af svarene på elevernes manglende parathed i forhold til valget af en erhvervsuddannelse. Men går det den rigtige vej efter folkeskolereformen?
  • Færre elever er i erhvervspraktik – et skøn er, at kun 50% af eleverne prøver mindst en uges erhvervspraktik.
  • Folkeskolens § 7 emnefag om Uddannelse og Job er langt fra kommet i de omdrejningshøjder, der gør, at faget kompenserer for den reducerede UU-vejledning.
  • "Den åbne skole” bliver mange steder i høj grad prioriteret i forhold til sport, spejder og sang i forhold til at åbne skolen op i forhold til erhvervslivet.

Mange unge kan fint være uddannelsesparate til en erhvervsuddannelse, men samtidig opleve, at overgangen til vekseluddannelsens praksis i en virksomhed er for stor. Arbejdspladskulturen er mange steder langt væk fra ”undervisningskulturen” på såvel en skole som på en ungdoms-uddannelse og på arbejdspladsen, der også er en uddannelsesplads, stilles der ingen krav om uddannelse – eller kursus – til den uddannelsesansvarlige. Det har man ellers gjort i mange år i fx Tyskland, der også har vekseluddannelser.

Vi skal i gang nu!
Flere unge skal vælge og gennemføre en erhvervsuddannelse er det klare politiske mål. Det sker ikke af sig selv. Der skal ske noget både i grundskolen og i vejledningen. Både lærere og vejledere skal have en bedre fornemmelse for, hvad det vil sige at tage en erhvervsuddannelse. Men uddannelsesmiljøet skal også forbedres på erhvervsskolerne, og der skal fokus på erhvervsuddannelsernes hovedforløb i virksomhederne, hvis vi skal være ”uddannelsesparate” til at stile mod det politiske mål om flere fagligt uddannede, hvilket alle undersøgelser peger på, at Danmark har behov for frem mod 2020.

EGU og KUU er for nogle unge et skridt på vejen til en regulær EUD-uddannelse. Det er kortere og mere individuelt tilrettelagte uddannelser, som kan give så meget læring og modning, at den unge måske senere kan gennemføre en regulær EUD-uddannelse. Som beskrevet tidligere, er der mange ”små uddannelser” som med fordel kan samtænkes i nogle moduler, der kan forberede unges parathed individuelt. Som det er nu, er tilbuddene desværre alt for opdelte i små kasser i forhold til gruppen af unge, som de er målrettet til.

UU-vejledningens opgave er, på et neutralt og institutionsuafhængigt grundlag, hele tiden at arbejde på at bevidstgøre unge om egne muligheder og begrænsninger, så de kan træffe egne holdbare valg. For gruppen af ”ikke uddannelsesparate” er vi på banen med individuel vejled-ning, og for hele gruppen af unge elever på vej ud af grundskolen arbejder vi med at komme omkring alle unge via en kollektiv vejledning, som ikke er individuel, men som gerne skal ramme hver enkelt ung som en personlig vejledning. Vi kalder det at ”blive direktør i eget liv”. I den vellykkede proces ender det med et valg, som den unge er i stand til at gennemføre.

Pia Hegner, Afdelingsleder UUV Køge Bugt og Teknisk Delegat i WorldSkills for SkillsDenmark.
Mark Jensen, Formand for UU DANMARK og centerleder UUV Køge Bugt.


Vi giver Stafetten videre
Det kunne være spændende at få et bud på den fremtidige vejlednings rolle i forhold til elevernes valg i et Danmark, hvor uddannelse og karriere er et omdrejningspunkt, og hvor vi arbejder for et helt Danmark, hvor der er tilbud og muligheder til alle. Det bud kunne vi godt tænke os kom fra en af vejledningens nestorer, Peter Plant, der nu går på pension efter 40 år i vejledningens tjeneste. Der findes vist ikke en vejleder i Danmark, der ikke har læst noget af Peter eller hørt ham holde oplæg. Måske kan Peter kigge ind i krystalkuglen og komme med nogen skarpe bud?